Et vue ud over Skarresø (eller Skarridsø, som den tidligere hed) ved Birkenæsgård, også kaldet Delhoved Skovridergård.
Fra stedet, der ligger 41 meter over havets overflade, er der en fantastisk udsigt over søen. Det bakkede terræn og udsigten har inspireret flere af guldaldermalerne (bl.a. J. T. Lundbye og P. C. Skovgaard), der fandt motiver ved søen.